​Email: post@new-mags.com  

Tel: +45 536 19 169

NEW MAGS

Page17 ApS

Org nr: 37989169

© 2020 by New Mags 

WEGNER – bare een god stol

kr 449,00Price
  • -

    Han var en af verdenshistoriens mest produktive designere, den danske møbelarkitekt Hans J. Wegner (1914-2007). Den 2. april 2014 ville han være fyldt 100 år. Det markeres med monografien ‘WEGNER – bare een god stol’, som udkommer samtidig til de danske, tysksprogede og engelsksprogede læsere.

    I anledning af Wegners 100-års-jubliæum viser Designmuseum Danmark udstillingen ‘WEGNER – bare een god stol’. Samtidig udkommer en monografi med samme titel, skrevet af museets udstillings- og samlingschef, Christian Holmsted Olesen. Som den første forsker nogensinde har han fået adgang til et unikt kildemateriale i Wegners arkiver. Og flere års research og skriveproces er nu mundet ud i en smukt illustreret monografi, der fortæller historien om Wegners karriere fra genial snedker til international ikondesigner.

    ‘WEGNER – bare een god stol’ er baseret på interview, skriftlige kilder, film, skitser, tegninger og originalfotos fra Wegners tegnestue. Bogen giver et unikt overblik over udviklingen i Wegners værk og i de vigtigste strømninger i dansk og udenlandsk møbeldesign fra 1930’erne til i dag.

    Interessen for Wegner i udlandet er stadig enorm. ‘Wegner – bare een god stol’ udkommer derfor samtidig på dansk (Strandberg Publishing) og på tysk og engelsk (begge på Hatje Cantz Verlag).